 |
 |
|
 |
 |
Int. udstilling i Fredericia
Vi har været afsted til udstilling i Fredericia i weekenden, hvor vi både havde Pepper og Lucca med. Det var dog kun Pepper som skulle udstilles da Lucca ikke var gammel nok endnu, men derfor skulle hun stadig med og vænne sig til atmosfæren så hun ved hvad det handler om i fremtiden :) 61 cotoner var tilmeldt, så der var rigtig mange dejlige venner som skulle snakkes og hygges med, det er så svært at nå det hele, hvor er det dog øv... Vi fik også besøg af flere hvalpekøbere, det var så dejligt at se vores afkom, og hvad de udvikler sig til, de er alle noget vi kan være meget stolte af!! Vi kan også være stolte af Peppers hvalpe fra andre opdrættere, her var ikke mindre end 3 af hans hvalpe i top 4 af alle tæver, det må siges at være en stor ting også... Nu sidder vi og skal planlægge udstillinger fremover, det bliver spændende hvad det bliver til i det kommende år... Se Peppers resultater under udstillinger.
Så har vi været afsted for første gang med lille Lucca. Vi var til skue i Nørager, dejlig tæt på, og skønt med et skue så vi kan træne lidt med atmosfæren og det hele... Hun tog det hele i stiv arm, og var meget nysgerrig og skulle være med i det hele... Hun ville helst ikke ligge i vognen - hun skulle jo ud og se det hele! Så det rette temperament har hun da ;) Hun gjorde det også super flot i ringen, og førte sig frem som en lille dame på kun 4½ måned ;) Se hendes resultat under udstillinger..
Lucca har været til sin første ringtræning hvor Pepper også var med et smut for at få ham igang igen til det nye år... Lucca klarede det over al forventning, og løb derudaf som om hun aldrig havde gjort andet! Virkelig flot af den lille tøs som er knap 4 mdr.. Vi har aldrig set en hvalp med så stor forståelse for hvad der er sjov og hvad der er seriøs træning. Hun er som skabt til at gå i ringen - nu glæder vi os endnu mere til at vise hende frem til kommende udstillinger. Det bliver dog først et skue i Nørager som vi forsøger os med...
Lucca som altid er glad og logrer med halen..
Lucca som altid er glad og logrer med halen..
Jasmin har født en lille hvid hanhund, desværre var hans bror og søster dødfødte, Jasmin havde grøn/sort udflåd hvilket er et tegn på at noget har været galt ved fødslen. Hvad der har været galt ved vi dog ikke. Dyrlægen kunne heller ikke give os noget konkret svar... Derfor glæder vi os nu ved at den lille fyr overlevede, og har det godt.
Den lille fyr lever dog nu i bedste velbefindende, her en uge efter fødslen har han allerede taget godt på, og Jasmin er en meget god mor, som er hos ham hele tiden... Socialiseringen af ham er vi ikke så bekymret for, der har vi jo heldigvis lille Lucca som vil elske at rende rundt og lege med ham - hun bliver nok hans erstatnings søster... Pepper var i sin "hvalpetid" en erstatningsbror til Sofus (Mille og Calvin), og Sofus er idag den dejligste hund med super temperament - vi må trods alt se det som held i uheld at vi har Lucca som kan lege med ham, da det jo aldrig er sjovt at have en "alene hvalp"...
Jasmin mangler nu kun 3 uger af graviditeten og vi kan allerede mærke en lille bule, og hendes dievorter er meget store og lyserøde - vi er bestemt ikke i tvivl om at der gemmer sig noget derinde. Nu bliver det spændende at se hvor mange der kommer og kønnet på dem..
Jasmin er blevet parret med Pepper, og vi forventer derfor hvalpe i uge 2 hvis alt forløber ok. Samme kombination er tidligere prøvet, hvor vi har været mere end tilfreds. Så nu prøver vi igen :) Hvis du er interesseret i en hvalp så kontakt os på 27145378 el. famaaquist@hotmail.com
Flere forskellige ting er sket siden sidst og vi har haft en meget travl tid. Vi har bl.a. fået ny hund - Jespersen's Riyana (kaldes Lucca) som er efter Calvin, en dejlig avlshand vi selv har brugt tidligere, og moren er Bahiya, 2 gange verdens vinder, samt flere titler! Hermed er der "store" forventninger til den lille tøs, men nu venter vi og ser. Vi har primært valgt at få hende grundet Milles pension.
Udover det så er Mille flyttet, til hvad vi håber er en permenent hjem. Det har ikke været let at omplacere hende, ikke fordi hun er umulig - tværimod. Men fordi nogle har ombestemt sig, ikke særlig sjovt for os, eller Mille for den sags skyld. Så vi kan kun råde andre til at tænke sig godt om inden de siger JA til en omplaceringshund - så de ikke fortryder. Mille er nu på Als hos en anden 2-årig coton hanhund, hvor hun nyder livet. Tilbagemeldinger derfra lyder på at Mille er en skøn hund uden problemer (som vi jo også selv synes :) ) og at de er glade for hende - SKØNT! Mille fungere også lidt som en pædagog for den anden coton, da den tidligere har været overfaldet og nu er bange for andre hunde. Hermed er Mille den perfekte rolige hund til at vise deres hanhund at andre hunde ikke er farlige..
Vi har også været et smut i Herning til udstilling, hvor Maria udstillede Elmo (efter Mille og Pepper). Elmo er en lille bandit som minder utroligt meget om sind far både på sind og udseende! Det gik rigtigt godt med den lille fyr, og vi glæder os til at se ham igen til en anden udstilling.
Vi har også haft besøg at Elmos bror, Eddie fra samme kuld. Det var endnu et dejligt gensyn med en hvalp. Eddie er så dejlig en hund, han kommer med på arbejde hver dag hvor han nyder opmærksomheden. Det er også tydeligt at se hvem hans forældre er :)
Vi har modtaget en mail fra Elmo og hans "forældre". Han trives som en lille guldklump, og nyder sit liv med masser af sjov og spas. Træning har han også prøvet og er dygtig til det. Udover dette var der også ros til os - vi er kun glade for at få feedback og høre at vi har socialiseret hvalpene godt :)
Det der slog os allermest var billederne af den lille fyr, han er efter Mille og Pepper, og nøøj hvor ligner han sin far!! I kan se flere billeder af ham under sidste kuld, kuld E.
Fredag morgen fødte Mille en lille hvid hanhvalp af sig selv, men efterfølgende havde hun problemer da en hvalp sad på tværs. Vi måtte til dyrlægen og få foretaget kejsersnit. Hvalpen som sad på tværs var desværre død. Dog var der en hvalp mere i hende med lidt farve på hovedet, og en enkelt plet på ryggen. Så vi er nu kommet hjem med to dejlige hanner, og mor og hvalpe har det godt. Mille slapper af og hvalpene dier allerede. Det bliver spændende at følge dem fremover nu da det er Milles sidste kuld.
I foråret er der kommet endnu en ny DNA test som kan udføres på cotoner. Dette er for Bandera Symdrom, Neonatal Atxia, en meget frygtelig sygdom som ses allerede i hvalpe alderen. Hvalpene må aflives, da de ikke kan leve med denne sygdom som viser sig ved unormal motorik. Vi har derfor valgt at teste Pepper i første omgang da han er mest "aktiv" i vores avl arbejde. Senere vil Jasmin blive testet. Vi har nu modtaget resultatet og vi kan med glæde sige at Pepper er CLEAR for genet.
Vi opfordrer alle til at læse mere om sygdommen og teste for det, herved kan vi hjælpe vores race mest muligt.
Et lille link til info: http://www.caninegeneticdiseases.net/ataxia/Atx-main.htm
Et link til siden hvor testen skal bestilles. (I er velkomne til at spørge os om hjælp hvis det er): www.antagene.com
Mille er parret med Pablo (Diabolic Clown Elegant), og vi forventer hvalpe i sensommeren.. Dette bliver Mille sidste kuld, da hun er ved at have nået en alder hvor det ikke længere er forsvarligt at besvære hende med graviditet. Herefter skal hun nyde sine dejlige dage som pensionist, så vi glæder os til at se hvad der kommer i det sidste kuld :)
Siden sidst har der været et par arrangementer hvor det er gået godt for vores afkom... Til udstilling i vejen d. 28.-29. maj har der været mange af Peppers hvalpe tilmeldt, og det er gået dem rigtigt godt. Om lørdagen blev Capelli (datter af Pepper) nr. 2 i hvalpeklassen. Om søndagen vandt kuldsøsteren og dermed også Peppers datter hvalpeklassen! Rigtig flot gået, vi glæder os til at se mere til alle hans afkom..
I holstebro har Zafir ( datter af Jasmin og Pepper) været til skue hvor hun strålede. Her vandt hun Bedste hvalp i racen (BOB Puppy), Bedste hvalp på skuet (BIS Puppy) og ikke mindre en 5. bedste hund (BIS 5) på hele skuet, i en alder af kun 9 mdr.!! Vi er meget stolte.. Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer for hende, og ikke mindst alle Peppers andre hvalpe..
Her ses Zafir med alle hendes præmier fra skuet i Holstebro.
Her ses Zafir med alle hendes præmier fra skuet i Holstebro.
Peppers svenske championat
Vi har nu modtaget godkendelsen af Peppers svenske championat, fra den Svenske Kennel Klub, fra udstillingen i marts måned. Hermed er Pepper nu officielt Svensk Champion. :)
Først i April har der været national udstilling i tønder, hvor Zafir (fra Jasmin & Pepper) har deltaget. Hun fik en rigtig dejlig kritik, og blev 2. bedste tæve hvalp:
Knap 7 måneder, meget tiltallende tæve, med det korrekte trekantet hoved, god brede på skallen, meget velpigmenteret, korrekt bid, god hals, udmærket overlinie, velvinklet for og bag, pelsen har den korrekte bomuldsstruktur, prima bevægelsesmønster set fra alle side, udmærket aktion bag.
En vidunderlig kritik som ikke kunne blive meget bedre. Rigtig flot gået af den lille pige, hun er jo ikke så gammel endnu. :) Vi er så stolte på vores afkom og glæder os til at se hende i ringen fremover.
Fredag tog Brigitte og jeg afsted med fly til international udstilling i Bergen i Norge.. Grundet vinden (nærmest storm) samme dag var flyturen noget turbulent, hvilket resulterede i en Pepper dreng der var meget bange! Det var så synd for ham.. Som den glade hund han er var han frisk og frejdig så snart han kom af flyet - dejligt!! Vi havde en rigtig hyggelig weekend, med masser af nye oplevelser og nye venner.. Udover udstilling fik vi også set Bergen city og var med "Floibanen" oppe på siden af et vjerg og kigge ud over byen, meget flot! Efter sådan en weekend var vi dog meget trætte da vi igen sad i lufthavnen søndag eftermiddag, det er hårdt at opleve så meget nyt, både for mennesker og hunde.. Vi var trætte med glade da vi kom hjem :) Se Peppers resultat under udstilling..
I weekenden har vi været et smut i Malmø til international udstilling. i overnattede på Scandic hotel og tog om søndag til udstilling. Det var vores første udstilling i udlandet så der var masser af nye oplevelser og spændende ting at se. Pepper viste sig som altid at være en meget medgørlig hund som tager tingene i stiv arm, og bare nyder af være afsted.. Da vi kom hjem søndag aften var vi dog også godt smadret efter mange timer på farten! Peppers resultater er under udstilling..
Så har vi været afsted til årets første udstilling i Fredericia, hvor 61 cotoner var tilmeldt, hvilket er udtroligt mange. Det var en fornøjelse at se så mange cotoner samlet på et sted.. Vi mødte mange gode venner, men det er desværre ikke meget tid vi har til at snakke med allesammen dernede, de ville være skønt med noget mere tid.. :) Vi fik også set to af Pepper hvalpe, Zafir (fra Jasmin) samt Aika (fra Yuki), to pæne piger som bliver spændende at følge senere hen.. Se Peppers resultater under udstillinger..
I weekenden har Zafir ( Coton Softy's Pearl, Jasmin x Pepper) været til sit første skue i Nykøping. Den lille lækre tøs gjorde det rigtigt flot, og BIS 2 baby, utroligt flot i alder af snart 5 mdr., og kun slået af en gravhund!! Vi er så stolte på vores afkom, og vi håber at hun vil få en flot og dejlig show karriere, det tegner allerede godt.. :)
Her et billede af den flotte Zafir
Nyt udstillingsår starter
Her kan I lige nyde et dejligt billede af Pepper fra 2010. Ny er vi inde i det nye år, og i februar starter udstillingerne igen for vores vedkomne. Vi starter med Fredericia. Udover dette regner Maria med at skulle ud og rejse lidt med Pepper i udlandet og se om vi kan vinde nogle titler der. Så et spændende år ligger foran os..
S'ndag d. 28 november trodsede vi vejret og drog mod udstilling i Nyborg. Det var årets sidste udstilling og der går nu lidt mere end 2 mdr. før næste udstilling kommer, derfor var det netop vigtigt for os at komme afsted.. Det var som altid en dejlig dag, dog var den lidt kortere end normalt, da vejret gjorde at vi gerne ville hurtigt hjem igen.. Se resultaterne under udstilling..
Lørdag var vi til international udstilling i Herning, hvor 51 cotoner var tilmeldt, så konkurrencen var stor, hvilket altid gør det lidt sjovere :) Pepper og Maria deltog i mellemklassen, dette skyldes at programmet allerede var sendt til trykning da Pepper blev Dansk Champion og derfor kunne han ikke overflyttes til championklassen. Vi tog det dog i stiv arm og måtte bare se hvordan det gik, for ja, det var en lidt flad fornemmelse ikke at stille op i denne klasse nu når ens hund jo egentligt var kvalificeret til det. Det viste sig dog senere at dette behøvede vi slet ikke at tænke på, for championklasse eller ej, ja så kan Pepper stadig vinde! Det blev endnu en vidunderlig dag, men masser af dejlige venner og hundesnak, det er altid hyggeligt at komme til udstilling, og vi fortrød faktisk at vi ikke havde tilmeldt søndag også, men vi venter 3 uger og så tager vi til Nyborg.. Se under udstilling for Peppers resultat.. :)
I weekenden har vi en tur på sjælland, nærmere betegnet Herlufmagle til en KSS udstilling. Vi to en overnatning på et bed and breakfast og skulle deltage begge dage.. Weekenden skulle være vores første forsøg på at få Peppers sidste cert, da han fyldte 18 mdr. d. 2 oktober, var det jo oplagt at tage derover.. Weekenden var fyldt med gode hundevenner og god snak og stemning hele vejen igennem, det var rigtigt hyggeligt og nok ikke sidste gang vi tager en overnatningen :) Det viste sig hurtigt at weekenden også gik ud over alle vores forventninger og blev den mest succesfulde weekend vi har haft.. Se under udstillinger for resultaterne..
Torsdag d. 9/9 kom hvalpene til om morgenen. Det blev til tre små hvalpe, 2 hanner og en tæve. Igen var Jasmin utrolig hurtig til at føde de små, de blev alle født inden for 3 kvarter! Vi troede der ville komme flere hvalpe, da hun var så tyk, men men. Det er nogle store og tykke hvalpe som hun har født, alle over 200g. Der kommer mere om hvalpene senere, herunder et lille billede af de små.
Nu mangler Jasmin blot ca. 3 uger igen til at de små hvalpe melder deres ankomst. Nu ses det også at hun helt sikkert er med hvalpe, og forhåbentligt mange :) Vi synes nemlig allerede at hun er en smule stor i forhold til at der er 3 uger igen, så spændende bliver det.. Der er vedhæftet et billede af maven nedenunder..
Vi har været til KSS udstilling i Grenå fredag og lørdag, hvor vi deltog med Pepper... Vejret var med os i år, hvilket var skønt, da vi sidste år oplevede regn hvilket resulterede i en dengang plask våd Jasmin.. I år var det lige modsat om fredagen, høj solskin, og så varmt at det til tider næsten ikke var til at holde ud. Især det sorte tøj som ser bedst ud mod den hvide coton, var svært at holde ud da den farve tiltrækker så meget sol, og Maria havde endda langbukser på! Vi overlevede og kom dog igennem dagen, nu skal vi jo heller ikke klage når det endeligt er godt vejr :) Lørdag var vejret varmt men til tider overskyet så det var mere udholdeligt, alt i alt to dejlige dage med udstilling.. På Peppers resultater ses det tydeligt hvor forskellige meninger to dommere har om samme hund! Se Peppers resultater under Udstilling..
Jasmin er kommet i løbetid, og er blevet insemineret første gang idag med Pepper. Hun bliver i de efterfølgende dage insemineret igen med Pepper, for at at sikre at vi "rammer plet" og at der forhåbenligt kommer hvalpe ud af det :) Hvalpene vil derfor forventes at blive født omkring uge 36, der vil komme mere om Jasmin og hendes mave når vi kommer tættere på..
Pepper var til øjenlysning igår, og der var ingen anmærkninger, dvs. han er FRI. Det er dejligt, så nu kan damerne bare komme an :)
Lørdag var vi til udstilling i Vejen hos KSS. Da Maria skulle til karneval var det Lone som skulle gå med Pepper, så det blev spændende og se hvordan det gik. Vejret holdte heldigvis så vi fik ingen regn før sidst på dagen hvor vi alligevel skulle hjemad. Se Peppers resultat under udstilling.
Lørdag kørte vi først en tur til Helsingør, hvor vi skulle aflevere den sidste hundehvalp Tomba, til sin nye familie. De var så søde at stå med morgenmad til os, og fik vi set hvor han skulle bo, og fik sagt fint farvel til den lille fyr, som nok skal få det rigtigt godt. Derefter gik turen til Hillerød til international udstilling hvor vi skulle udstille Pepper. Det var en dejlig dag med gode venner - dog en lang dag, da der var lavet dommerændring således at vi først skulle ind i ringen allersidst. Det var nemlig slet ikke meningen at flere racer skulle bedømmes i denne ring, men sådan skulle det være, da der var ændret i planerne, så det var sent vi kom "på". Heldigvis tog Pepper det stille og roligt som altid, og var mere end frisk i ringen. Se hans fine resultater under "udstilling".
Søndag har vi været nede og besøge Sofus (Coton Softy's Kenzo) hos hans familie. Han er nu ca. et år gammel og det var en fornøjelse at se hvor han trives. Han er en dejlig hund som er meget glad og livlig, og ikke mindst trofast mod sin familie. Af sin unge aller er han allerede så opdragen. Det er altid skønt at se at ens tidligere hvalpe trives og at familierne er glade for hundene, som vi har været med til at præge i de først 8 uger.
Så forlader hvalpene os..
Så er hvalpene blevet 8 uger gammel, og det er tid for dem at komme ud i deres nye hjem. Vi har nydt tiden med små hunde i huset, men det har også været en krævende tid med mange tissetåre her og der, men det følger jo med. Hvalpene er ellers blevet gode til at gå hen til døren når de vil udenfor, så det håber vi de føre med i deres nye hjem. Den første hvalp (Mynte) forlod os igår, så nu er der kun de to drenge tilbage, imorgen skal Cosmo hen til hans familie, og lørdag er det Tomba's tur.. Vi ønsker de tre hvalpene en god fremtid med deres nye familier, se deres opvækst under "Hvalpe"...
Løbende har vi holdt kontakten med Sofus (Kenzo) og hans familie over mail, og har en enkelt gang været på besøg hos den lille fyr. Idag har vi modtaget endnu en mail fra ham, og nogle billeder. Vi vil dele et af dem med Jer, så I kan se hvor flot den lille fyr er blevet, han er nu næsten. 10 mdr. Han slægter både på mor og far med de rigtig fine pigmenter, og han har en rigtigt flot pels, så vi er stolte af at familien holder ham rigtigt fint :) Som I kan se på billedet så nyder Sofus rigtigt sin liv og er ikke bange for at gøre sig beskidt, det er en fornøjelse at se at den lille fyr nyder livet fuldt ud.
Ja der gik ikke længere tid end til tirsdag morgen, før hvalpene meldte deres ankomst. 7.20 kom den første hvalp - en hanhund, og 8.15 kom den sidste en tæve. Der kom i alt 3 hvalpe 2 hanner og 1 tæve, så Jasmin har være udtroligt hurtigt til at føde, det er jo bare dejligt, så det er hurtigt overstået for hendes eget vedkomne. De vejede mellem 183 g til 198 g, så det var en fin vægt. Alle hvalpene er hvide. De spiser godt og har allerede taget fint på, og piver og bevæger sig rundt i kassen, så de trives ganske fint. Jasmin tager det hele meget fint, af en førstegangs mor at være, hun slikker osv. og passer meget fint på dem. Så nu bliver det spændende at følge dem i de næste uger :)
1 hanhund og 1 tæve er reserveret, så der der stadig 1 hanhund til salg - ring hvis du er interesseret på: 27 14 53 78
Et lille billede af Jasmins nu tykke mave, for ja, tyk er hun bestemt blevet, der er ingen tvivl der. Vi har mærket liv i maven, de små banditter er livlige, og giver gerne deres mor et par spark. Indtil videre viser Jasmin ingen tegn på at gå i fødsel, hun spiser med stor lyst, så der er formentligt et par dage endnu. Hun kan jo også gå helt indtil weekenden før der sker noget, så vi venter meget spændt på tegn. Hun har allerede gjort sig bekendt med fødekassen, og fortalt Pepper at det er hendes og ikke hans! :) Så man han jo nøjes med at kigge på den.
Atter igen har vi været afsted. Denne gang har vi været afsted to weekender i træk, først gjaldte det Haverslev til nytårsskue, her gik det udtroligt godt, og Pepper er nu ved at vænne sig til at skulle udstilles. Denne weekend har vi været en tur i Fredericia, hvor det også gik ganske fint. Turen hjemad var noget træls, da der begyndte at sne rimeligt meget efter vi havde passeret Aarhus, men vi kom sikkert hjem :) Nu er det intens træning der står forude for Pepper, vi skal have ham helt fokuseret når han er i ringen, han har en lille smule tendens til at blive distraheret fordi han er en hund der er glad og gerne vil være med i det hele og sige hej til alle.. Vi skal dog også passe på at hans gode humør ikke forsvinder :) Se hans resultater under udstilling..
Jasmin er nu blevet insemineret mellem jul og nytår, dette betyder at vi forventer hvalpe i marts måned. Faren til hvalpene er Calvin fra Kennel Jespersen, som vi brugte til Mille sidste gang.
Vi valgte at tage til juleskuet i Thisted lørdag d. 28/11-2009. Her havde vi Pepper med, som var tilmeldt i hvalpeklassen. Pepper charmerede sig igennem hele dagen og fik rigtigt vist dommerne hvor dejlig han er. Her fik vi selv bekræftet vores egne tanker om, at vi har en smuk hund. Pepper gik denne gang super flot i ringen, og indtog den som om han aldrig havde lavet andet. Vi var meget stolte over at han kunne stå stille i så lang tid, og viste mere tålmodighed end andre hunde - det er jo også svært at stå stille så længe. Se vores dejlige resultater på udstillingssiden.
Siden sidst er der sket lidt af hvert. Jasmin har været ved dyrlægen for at få tjekket knæskallerne (patella), her var der intet at komme efter som vi også havde regnet med, hun er derfor fri med 0/0. Nu mangler vi bare øjenlysningen således at vi er klar til ar få hvalpe på hende.
Endvidere har vi også været en enkelt dag i Herning til international udstilling med Pepper. Han var tilmeldt Hvalpeklassen, og det gik nogenlunde. Han er en utrolig flot hund, med masser af pels og korrekt størrelse han fik også en rigtig god kritik, men "støvsugede" desværre gulvet, ved at snuse sig hele vejen frem. Men ja, så fik vi også leget gulvmoppe for en dag :) Det var trist at det skulle trække ham ned, men vi øver nu ihærdigt til næste gang :)
Endnu engang har vi været afsted. Denne gang var det til sku i Sæby. Dette skue "tæller" ikke som noget, men er mere som træning, og derfor valgte vi kun at tage Pepper med, da Jasmin allerede nu er så rutineret at hun ikke glemmer hvorledes hun skal opføre sig i ringen. En anden sag var det med Pepper.. Han gjorde det fint inde i ringen, og fik da ogs chameret dommmeren, men det mærke let at han behøver mere træning, da han gerne vil hoppe i stedet for at gå fint :) Men sådan er det jo med hvalpe.. Se Peppers resultat under udstilling.
Denne gang holdte KSS en tre dages udstilling i Grenå, vi valgte dog kun at deltage en dag.. Vi havde både Jasmin og Pepper med denne gang, og resultaterne blev større end forventningen til dagen. Pepper havde godt af at få lidt træning, og jasmin elsker udstillingerne, hun ved hvornår hun er på, og så er hun klar.. Dagen var rigtig dejlig, det er altid godt at gense vennerne og få snakket sammen. Dog var vejret ikke helt på vores side, og regn kom der til tider, dette fik vi også at mærke, hvilket resulterede i en meget våd Jasmin.. Se resultaterne under udstilling..
Så bliver Pepper vasket dagen før udstillingen, og sådan ser man ud når man bliver våd, der er ikke meget hund tilbage :)
Mandag kl 01:35 fødte mille en lille hanhund. Desværre blev det ikke til flere hvalpe, men det viser sig at mille ikke er så frugtbar. Det gør dog ikke noget, da vi kun får hvalpe for hyggens skyld. Dette var milles sidste fødsel, vi har valgt at hun ikke skal have flere børn, da hun ikke er den fødende hund. For hver gang vi har prøvet at få hvalpe på hende, skal hun have hjælp til at føde, og dette burde de kunne gøre selv. Derfor har vi besluttet at lade være. Det er dog en skam da mille er en rigtig god mor til hvalpene.
Så er endnu en udstilling veloverstået. Jasmin deltog i Juniorklassen, og det gik fint. Vi have også Pepper med til udstillingen for at han kan vende sig til atmosfæren der er på sådan en udstilling. Alt i alt var det en god dag, se Jasmins resultater under udstillinger.
Så har vi fået familie forøgelse. En lille hanhund som hedder Jespersen's Chili Pepper, en rigtig dreng med masser af gåpåmod og som ikke er bange for at sige sin egen mening om tingene. Se hans egen siden, for billede samt stamtavle.
Kennelnavn og nyt hjemmeside navn
Samtidig med at vi nu har fået godkendt vores kennelnavn til Coton softy, har vi nu også lavet navnet om på hjemmesiden, således at det hænger sammen.
Så er vi kommet hjem fra endnu en udstilling, denne gang i Aalborg hvor vi selv bor, så det var dejligt let at køre derhen. Se Jasmins resultat under udstillinger.
Mille er nu blevet insemineret med Calvin Du Castel De La Roche Aux Fees, fra Kennel Jespersen. Derfor forventer vi nu et kuld hvalpe sidst i Juni måned, hvis alt går som det nu skal.
Så er vi kommet hjem efter endnu en udstilling. Denne gang var det i Hedensted, hvor Jasmin var tilmeldt juniorklassen. Vi meget begejstret for at hun som 11 mdr. gammel kan præstere at stå så flot i ringen, og med så stor koncentration. Det er jo altid dejligt at se, at vores hårde træning har gjort godt. Kig under udstillinger for at se hendes resultat.
Mille har været ved dyrlæge er blevet undersøgt for Patella luxation. Der var intet at bemærke og hun har derfor 0/0 som det hedder.
Idag er Mille blevet øjenlyst, der var ingen anmærkninger - hun var fri. Så er hun også ved at være klar til parring, vi går bare og venter på at hun kommer i løbetid :)
Denne gang havde vi Brigittte fra Kennel Jespersen med op og køre turen derned, hvilket var til stor fornøjelse. Så fik vi rigtigt snakket noget hundesnak, hvilket altid er dejligt og interessant. Vi glædede os til endnu en hyggeligt dag med masser af hunde og gode venner. Dog var forventningerne til Jasmin ikke så store, da hun fyldte 9 mdr. samme dag som udstillingen, hvilket betød at hun lige akkurat var blevet Junior hund, og det var en skam at hun ikke kunne deltage i hvalpeklassen. Dette gav os ikke nogen fordel, da hun så kunne ende med at skulle bedømmes med dobbelt så gamle hunde i junior klassen. Men vi tog det ikke så tungt, og var bare glad for at Jasmin ville få noget træning. :) Jasmins kritik kan ses under udstilinger. Der går noget tid før næste udstilling er i sigte, det er i Hedensted, så Jasmin får en lille pause, med noget træning.
Så har vi atter igen været til skue, det er jo godt med noget træning til Jasmin, sådan hun vænner sig til atmosfæren ved udstillinger, og ja i det hele taget får lidt erfaringer. Det var rigtigt hyggeligt til skuet, der var ikke så mange tilmeldte cotoner, men dem så var tilmeldt var alle nogen vi kendte, så vi hyggede os rigtigt, med hele "coton familien". Resultater kan ses inde under udstillinger.
Ja der skal ikke kun være plads til seriøse udstillinger, men også lidt sjov for hundene. Imellem jul og nytår har vi rigtigt nydt ferien sammen med hundene, og dette har bragt os ud på et par udflugter med de to basser. VI har blandt andet været i hundeskoven hvor de for første gang har gået frie, da vi før har været urolige for at de skulle bliver overumplet af større hunde, da man har hørt skrækhistorier om dette. Så gik turen også til Lundbykrat skov, hvor hundene også fik en dejlig gåtur uden snor, de elsker simpelthen at snuse sig frem til at de forskellige lugte, og jagte hinanden i sjov leg.. Udover dette har hele familien plus hunde, været en tur på stranden, hvor hundene nød at blive sluppet løs i klitterne og fare op og ned af dem.. Men denne race er jo også godt bygget til at løbe og hoppe op og ned ad klitterne.. Så man kan sige at hundene rigtigt er blevet luftet. Og alle gangene har vi da også fået en par trætte hunde med hjem :) Billeder fra stranden kan ses under galleriet...
Ja så er Maria og jeg kommet hjem fra udstilling i Nyborg. Det var en dejlig dag, med gode resultater. Dog var det en lang køretur. Vi mødte en masse dejlige mennesker, og fik snakket med gamle venner. Jasmin er godt træt efter dagen og det er vi også, se Jasmin kritik under udstilling, og se hvordan det gik, samt billeder derfra under galleriet. Ja så nu er der ro på, indtil nytårsskuet i Haverslev..
Ja så har vi vært til udstilling i Herning igår (d. 8 november), Jasmin skulle ikke udstilles, da hun manglede 6 dage fra at være 6 måneder. Øv Øv. Men så kommer vi til Nyborg. Dage igår var rigtig hyggeligt, det var dejligt at se alle de cotoner som var tilmeldt, og meget spændende at se hvor forskellige hundene kan være inden for racen. Det var også dejligt, at møde så mange mennesker, og se folk man ikke ser så ofte. Så nu ser vi frem til udstillingen i Nyborg.
Ja så har vi været til skue i Sæby igår, med lille Jasmin, hun deltog i babyklassen. Hendes kritik kan læses under udstillinger. :)
Den 31/8-08, Klikker træning
Ja så er det godt 11 dage siden vi begyndte med klikker træning med Jasmin. Vi er startet på hvalpe hold med to andre hunde, og håber på at opnå god lydighed med Jasmin, sådan det også kan hjælpe i ringtræning. Efter to gange går det ganske fint, siden Jasmin stadig kun er 3 måneder (næsten 4) er det begrænset hvor meget man kan opnå fra gang til gang, men vi ser fremskridt. Hun er blevet god til at få kontakt med, og hører efter. Men hun bliver tit træt når vi træner, så vi tager det hele med ro.. Samtidig har vi fået råd fra træneren om hvordan vi slipper af med Milles gøen - da det er ved at være rimeligt irriterende at hun gør så ofte..
Ja så kom dagen hvor vi måtte sige farvel til Emily, hun er kommet til en familie nede i Esbjerg, og vi har allerede fået brev, at hun har det godt. Men pyha det var svært, men så kan vi glæde os over at vi skal beholde Jasmin.
Så kom fødslen og Mille har fået to snehvide tæver d. 14/5-08. Fødslen skete lidt tidligere end forventet, men det gik godt og både mor og hvalpe har det fint. De tager hurtigt på, de sover og dier på skift, og det bliver de ved med her de første par uger.
Nu er der kun en uge tilbage og vi venter spændt, jeg kan se og mærke at de sparker det er vel nok sjovt. Men det kan jo også allerede ske her i ugen, så nu holder vi godt øje med hende.
Ja så er der atter gået en uge og tiden nærmer sig med 3 uger tilbage , det bliver rigtig spændende .
Nu mangler Mille ca. 4 uger før fødslen skulle være, og vi synes da også så småt at vi kan begynde og se en lille mave. Hun er også begyndt at blive mere træt, og vil ikke gå så lange ture mere. Så nu bliver hun skånet de næste par uger, og så håber vi alt går godt.
|
|
 |
|
|
|